Fagforening

Når man taler med unge mennesker i dag, så kunne man få den opfattelse, at fagforeninger er overflødige institutioner. Jo mere VU-, KU-, LA- og yuppieagtige, jo mindre forståelse for fagforeninger. Altså lige bortset fra for DJØF.

   På samme måde er det ofte i den anden ende af skala: Er der ingen eller ringe uddannelse bag det rødmossede ansigt, jo mindre forståelse for fagforeninger.

   I sidstnævnte tilfælde er det ofte, fordi det faglige arbejde stort set er forbudt på den enkeltes arbejdsplads. Eller fordi kontingentet til fagforeningen kan spares væk som en udgift fra den ofte ringe løn.

Historieløse unge 

Hvad angår opbakningen til fagforeninger kan man sagtens få den opfattelse, at manglen på historisk viden om fagforeningernes indsats, den faktiske viden om fagforeningernes stadige – men noget svækkede – indflydelse på arbejdsforholdene her i landet, og det nuværende pres fra politiskhold og arbejdsgiverside spiller ind.

    I DJØF-enden spiller rundsavene på albuerne og et noget anspændt forholdt til begrebet ”solidaritet” nok kraftigt ind – og så er fagforeninger jo notorisk noget rødt ævl. Måske er kravene til den løse bagkant på arbejdstiden i det segment også noget i strid med fagforeningerne opfattelse af det gode liv: Kravet om ”Otte timers arbejde, otte timers hvile og otte timers søvn” er så indlysende for de unge mennesker liv, at de, at det jo slet ikke er et relevant krav længere.

Væk med lokummet

Fagforeningerne har sammen med partierne til venstre for midten afskaffet rædsler, som unge mennesker knapt kan forestille sig: Fagforeninger var med til at afskaffe børnearbejde, fagforeningerne var med til at gøre arbejdspladserne mere sikre, fagforeningerne var med til at skaffe kvinderne mere ligestilling på arbejdsmarkedet.

   Uden for arbejdsmarkedet har fagforeningerne været med til at afskaffe lokummer i gården. Fagforeningerne har været med til at sørge for ordentlige folkeskoler, og fagforeningerne har været med til at sikre ordentlig behandling hos læger, på hospitaler og i vuggestuer og børnehaver. Ligesom fagforeningerne har været med til at mindske børnedødeligheden. 

”De gule” på frihjul

 Og lad os så lige tage ”de gule fagforeninger” med – om de er kristne, uafhængige eller på anden vis på frihjul: Ingen forhandler med dem, derfor er de billigere, derfor er de attraktive for dem, der vil spare penge, for dem der vil nyde, men ikke yde. For ”de gules” vedkommende er det sådan, at de nyder godt af de goder, de rigtige fagforeninger forhandler hjem til DJØF’erne, de uuddannede og alle arbejdstagere derimellem.