Flex leasing

Hvad er flexleasing?

Flexleasing er en ny måde at lease bil på, der kan betragtes som en ny finansieringsmulighed. Når du flexleaser, skal der ikke betales de traditionelle 180% registreringsafgift, når bilen indregistreres. Der betales derimod en registreringsafgift, der deles ud i rater i den periode, du benytter bilen. Registreringsafgiften ved flexleasing beregnes blandt andet ud fra alderen på den bil, du leaser. Du kan derfor opnå en meget lavere registreringsafgift, hvis du flexleaser en bil, der er mere end 3 år gammel.

 

Hvorfor skal man vælge flexleasing?

En af fordelene ved flexleasing er, at du blandt andet undgår at skulle binde en masse kapital, som ved den almindelige 180% registreringsafgift. Derfor bliver værditabet på den leasede bil reduceret med op til 2/3, da det procentvise værditab sker af et noget mindre beløb. Ydermere kan bilen efter endt leasingperiode sælges på et langt større marked, da der ikke er betalt registreringsafgift og den derfor kan sælges uden for Danmarks grænser.

 

Hvor meget kan man spare ved flexleasing?

Normalt vil man kunne spare et sted mellem 30 og 50% i forhold til normalprisen med 180% registreringsafgift. Den gylde regel er dog, at du sparer mere, jo dyrere bilen er. Man kan opnå den største økonomiske fordel ved biler, hvor brugtprisen ligger over 200.000 kr, men der er stadig økonomiske fordele ved biler under 200.000 kr.

 

Fordele ved flexleasing:

  • Man binder typisk kun halvdelen af kapitalen i bilen i forhold til et traditionelt bilkøb.
  • Man oplever generelt et mindre værditab på bilen, da det procentvise værditab er af et mindre beløb og at bilen efterfølgende kan sælges på et større marked.
  • Man betaler ikke den sædvanlige afgift på 180% til indregistrering, som det er tilfældet ved et normalt bilkøb.
  • Der skal ikke betales forsikringspræmie af registreringsafgiften, men derimod kun af den reele værdi på bilen. På den måde kan du også opnå besparelser på forsikringen.

 

Det er vigtigt at kigge sig for og sikre en ordentlig forståelse af det produkt udbyderne har på hylderne. Vi har samlet nogle bud her som du bør kigge forbi.