Billig udlands mobiltelefoni

Hvordan bruger jeg mobilen på ferie?

Du kender det måske: Du vil gerne have mobilen med på ferie, men du ønsker ikke, at det skal blive dyrt. Her er nogle nyttige tips til, hvordan man undgår en stor mobilregning på ferien.

 

Tjek priserne hos dit teleselskab

Det kan være en god ide at undersøge på forhånd, hvad det koster at ringe fra mobilen i det land, du skal på ferie i. Dette vil du typisk kunne finde på dit teleselskabs hjemmeside. Du vil ofte også kunne se, om dit teleselskab har nogle samarbejdspartnere i dit ferieland. Her kan du være heldig, at du kan få nogle bedre priser, hvis de har nogle gode samarbejdspartnere. SMS’er er gratis at modtage, uanset hvor man er. MMS’er varierer i pris, afhængigt af selskabet. Det koster desuden ekstra at sende større mængder data, som det også nævnes nedenfor.

 

Telefonsvarer

I udlandet koster det altid penge, at modtage et opkald. Hvis man desuden rejser til et land uden for EU, er det en god ide, at slå telefonsvareren fra. Det er nemlig dyrt at få et opkald, når man er uden for EU’s grænser. Det skyldes, at et opkald, som viderestilles til din telefonsvarer faktisk reelt betyder to opkald, som du betaler for. Et opkald til din telefon, fra den, der ringer, og ét opkald fra din telefon til din telefonsvarer, som styres fra Danmark. Ud over at slå telefonsvareren fra, kan man også vælge ubetinget viderestilling. Det betyder at man ikke kan ringe til dig, men at du godt kan ringe selv. Alle, der ringer, vil blot bliver omstillet til din telefonsvarer med det samme. Hvis du er i et EU-land, så er det gratis at blive ringet til, men det koster hvis du vil aflytte beskeder på din telefonsvarer.

 

Automatiske opdateringer til mobilen

Alt data der hentes ned på mobilen, som f.eks. mails og opdateringer til programmer, er meget dyrt i udlandet. Derfor er det en god idé at slå automatiske opdateringer af diverse programmer og lignende fra. Ellers kan det hurtigt blive en dyr fornøjelse, da man ofte afregner per påbegyndt 10 eller 50 KB, og da priserne kan svinge meget fra sted til sted. Man er dog sikret fra at det går helt amok, hvis man er i et EU-land. I EU er der nemlig et loft for, hvor mange penge, man kan bruge på at hente data. Dette loft er på 465 kr., og dit teleselskab vil automatisk spærre for din data-trafik, når du når loftet. Man får desuden en informations-SMS, når man når 80 % af dette beløb, så man har en chance for at slukke. Hvis man vil på nettet, så bør man finde en net-café og bruge en computer.

 

At ringe i udlandet

Hvis man skal ringe i det land, man er på ferie i, er det blot at taste det ønskede nummer, uden landekode. Hvis man ønsker at benytte taletidskort, skal man være opmærksom på flere ting. F.eks. bør man være opmærksom på taksterne i landet, til både fastnet og mobilen, om man har en bindingsperiode og om ens telefon er SIM-lock åbnet. Hvis man skal ringe hjem, og gerne vil spare penge

 

 

Når du er landet i Danmark igen

Når du er kommet hjem igen, bør du slukke for mobilen og tænde den igen. Hvis du ikke gør dette, kan du risikere, at mobilen stadig kører over det udenlandske net. Dermed vil folk, der ringer til dig, bliver stillet om via det andet land, og dermed vil det blive en hel del dyrere for dig.

 

3 hurtige råd til udlands mobiltelefoni

  • Slå din telefonsvarer fra og vælg ubetinget viderestilling
  • Undgå at hente data og slå alle automatiske opdateringer fra
  • Husk at slukke og tænde mobilen, når du kommer hjem